FC Midtjylland søger en engageret og ambitiøs fysioterapeut til et nyt projekt i samarbejde med vores partnerakademi FC Ebedei.
Projektet omhandler akademispillere fra FC Ebedei, som kommer til Danmark i en periode på tre måneder for at træne, udvikle sig og blive en del af et professionelt fodboldmiljø i FC Midtjylland.
FC Midtjylland har et stærkt og professionelt performance- og sundhedsmiljø, hvor vi arbejder struktureret, tværfagligt og evidensbaseret for at understøtte spillernes udvikling, trivsel og præstation.
Som fysioterapeut i projektet bliver du en vigtig del af hverdagen omkring spillerne og får en central rolle i både deres fysiske udvikling, sundhed, trivsel og introduktion til et professionelt elitefodboldmiljø.
Om stillingen
Der er tale om en fuldtidsstilling i en tre måneders projektansættelse med mulighed for forlængelse.
Du får primært ansvar for den fysioterapeutiske support omkring FC Ebedei-spillerne under deres ophold i Danmark. Rollen kræver både stærke faglige kompetencer, gode relationelle evner og forståelse for arbejdet med unge spillere fra en anden kulturel baggrund.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Undersøgelse, behandling og genoptræning af akademispillere.
- Daglig fysioterapeutisk support omkring spillerne.
- Monitorering af spillernes fysiske status, belastning og trivsel.
- Planlægning og gennemførelse af relevante forebyggende indsatser.
- Tæt samarbejde med trænere, performance, sport science, sundhedsstab og øvrige relevante fagpersoner.
- Bidrag til at skabe struktur, tryghed og gode vaner omkring spillernes hverdag.
- Kommunikation og dokumentation relateret til spillerforløb.
- Bidrag til videndeling og læring med både spillere og stab omkring fysisk træning, restitution, skadesforebyggelse og professionel adfærd.
I dagligdagen bliver du en del af FC Midtjyllands performance- og sundhedssetup og refererer til Director of Performance i FC Midtjylland samt lederne af projektet.
Vi søger en kandidat, der
- Er uddannet fysioterapeut.
- Har gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt.
- Har interesse for fodbold, talentudvikling og arbejdet med unge atleter.
- Er relationelt stærk og god til at skabe tillid.
- Har kulturel forståelse og trives i arbejdet med spillere fra en anden baggrund.
- Arbejder struktureret, ansvarligt og selvstændigt.
- Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper.
- Er god til at lære fra sig og kan formidle viden på en enkel og brugbar måde.
- Motiveres af at udvikle både spillere, miljøet omkring dem og sig selv som fagperson.
Erfaring fra eliteidræt, fodbold, akademimiljøer eller internationalt arbejde er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En tre måneders fuldtids projektansættelse med mulighed for forlængelse. Perioden er fra den 22. juni 2026 til den 30. september 2026.
- En central rolle i et spændende samarbejdsprojekt mellem FC Midtjylland og FC Ebedei.
- Mulighed for at arbejde tæt med unge, talentfulde akademispillere i et professionelt miljø.
- Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø med høj faglighed og fokus på udvikling.
- En hverdag med stor variation, ansvar og mulighed for at gøre en tydelig forskel for spillerne.
Startdato
Den 22. juni 2026.
Ansøgningsfrist
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning og eventuelle spørgsmål rettes til:
Thomas Bay
Director of Performance
tba@fcm.dk