Akademiet

FC Midtjylland søger holdleder til talenthold

Vil du være en del af et stærkt fællesskab omkring vores talenters fodboldrejse fra U13 – U19, som giver dig unikke oplevelser for livet? Så er der nu mulighed for at blive holdleder.

07/05/24
FC Midtjylland
Foto: Daniel Stentz

Det store setup i talentafdelingen giver anledning til en bred vifte af opgaver på tværs af de forskellige ungdomshold. I FC Midtjylland løfter vi opgaverne i fællesskab, og du vil som holdleder i talentafdelingen blive en vigtig del af det i forvejen stærke og erfarne team af holdledere.

Rollen er frivillig, og det har gennem tiden givet vores fantastiske holdledere mange unikke oplevelser i fællesskab med trænere og spillere i ind- og udland. Både på og udenfor banen.

I det daglige vil du være inde i klubbens maskinrum og en naturlig del af hverdagen på ”Dream 99” og på anlægget i Herning Fremad.

”Den der opgiver at blive bedre, ophører med at være god” er klubbens motto og gælder både for alle vores spillere, trænere og ledere. Så vil du udfordre dig selv for at blive bedre, så er her en helt særlig mulighed.

For nogle har vejen til andre funktioner i FC Midtjylland, netop været gennem funktionen som holdleder, så tøv ikke med at drømme stort om din rejse i FC Midtjylland.

 Arbejdsted

Arbejdet vil udføres i Dream 99 eller anlægget i Herning Fremad – dette afhænger af hvilket hold du er tilknyttet.

 Vi forventer:

  • Deltagelse i og udførelse af arbejdsopgaver til hjemme- og udekampe
  • Glæde ved at være sammen med unge mennesker samt lysten til at støtte op om deres drømme og udfordringer
  • Tilgængelighed på skæve tidspunkter – herunder weekender og hverdage
  • Positiv indstilling til sine arbejdsområder samt til de øvrige holdledere
  • Støtter op om at alle holdledere i teamet, har den nødvendige fleksibilitet, til andre gøremål

Vi tilbyder:

  • At være en del af FC Midtjylland familien
  • Være med til at udvikle morgendagens stjerner
  • Minderige oplevelser med trænere og spillere i både ind- og udland
  • En tøjpakke bestående af FC Midtjylland-tøj
  • Billetter til FC Midtjyllands Superliga hjemmekampe og andre kampe
  • Årlige sociale arrangementer med teamet af holdledere
  • Dokumenterede og aftalte udgifter godtgøres

Ansøgning
Din ansøgning, hvori du fortæller lidt om dig selv og hvorfor du søger rollen, skal rettes til Head of Coaching Jan Knudsen via mail jkn@fcm.dk. Der er ansøgningsfrist søndag den 26. maj.

Har du spørgsmål kan de ligeledes rettes til Jan Knudsen på telefon 40457860.