Klubben

FCM søger Head of Guldmine Operations

FCM skaber nu drømmestillingen til den dygtige netværker med en motiverende ledelsesstil og erfaringer i at skabe velfungerende teams. Drømmestillingen hedder Head of Guldmine Operations.

17/03/23
Christian Rothausen
Foto: FC Midtjylland

FCM Guldminen udgør et særdeles vigtigt strategisk indsatsområde, både på kort og lang sigt. Med andre ord får du som Head of Guldmine Operations mulighed for at være med til at løfte et af klubbens vigtigste indsatsområder til nye højder.

Rollebeskrivelse

Du skal blandt andet skabe og fastholde et stærkt netværk af ambassadører, som skal udbrede kendskabet til FCM Guldminen både nationalt og internationalt.

I forlængelse heraf får du ansvaret for den daglige kommunikation med dygtige kollegaer, som til dagligt arbejder med at udbrede kendskabet til FCM Guldminen, samt sørge for at nysgerrige, interesserede mulige elever og deres familier får nysgerrigheden stillet på bedst mulig vis.

I FCM vægter vi den motiverende ledelsesstil, den tydelige kommunikation og vigtigheden af det sociale, gode arbejdsmiljø, hvor samarbejde er et nøgleord.

Jobbet som Head of Guldmine Operations er en fuldtidsstilling, hvor du kan forvente stor fleksibilitet samt frihed under ansvar. Derudover må du forvente aften- og weekendarbejde. Du får dit daglige kontor på FCM’s nye træningsanlæg, FCM-Huset.

Kontaktinfo

Er du overbevist om, at stillingen som Head of Guldmine Operations er en drømmestilling for dig, skal du sende din motiverede ansøgning samt relevant CV til Flemming Broe på fbr@fcm.dk og Kristian Kjær på kfk@fcm.dk senest fredag den 31. marts 2023.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til akademichef, Flemming Broe (+45 51 29 88 42).