Udover 3F Superliga og Europa League byder sæson 21/22 naturligvis også på pokalfodbold for FC Midtjylland. De danske vicemestre træder ind i 3. runde i Sydbank Pokalen, hvor der netop har været lodtrækning.
Lodtrækning 3. runde
Kjellerup IF – FC Midtjylland
XL Byg Kjellerup Arena
21./23. september (ikke fastsat endnu)
Det præcise spilletidspunkt følger på vores platforme, så snart det er på plads.
Format i Sydbank Pokalen
FC Midtjylland begynder årets pokalturnering i 3. runde. Den og 4. runde afvikles over en enkelt kamp, inden kvart- og semifinalerne spilles over to kampe – ude og hjemme.
Kvartfinalerne er placeret i december, efter 3F Superliga er gået på vinterpause, mens semifinalerne spilles i april og maj næste år.
Pokalfinalen skal spilles på Brøndby Stadion på Kristi Himmelfartsdag den 26. maj 2022.