Klubben

Home 21/22: Kom med til Release Party

På tirsdag den 13. juli lancerer vi vores nye hjemmebanetrøje for sæson 21/22, og til vores Release Party på MCH Arena kan du se og købe trøjen blandt de første.

09/07/21
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

Vores nye hjemmebanetrøje lanceres tirsdag den 13. juli. I foyeren på MCH Arena holder vi Release Party, hvor du har mulighed for både at se og købe den nye hjemmebanetrøje. Arrangementet finder sted fra kl. 16.00-19.00, så du har rig mulighed og god tid til at nærstudere trøjens nye og eksklusive design.

Gratis forplejning og god underholdning

Vi vil byde på mad og drikke på vores regning, og DJ Roman vil spille op, mens der er masser af underholdning på MCH Arena. Du vil f.eks. have mulighed for at møde Brizze og resten af Brizze FC, og der vil være forskellige konkurrencer med præmier til en værdi af over 5.000 kr., så der er god grund til at tage et smut forbi MCH Arena på tirsdag.

Du kan altså blive blandt de første til at få din favoritspillers navn bag på den nye hjemmebanetrøje. Navnetryk på trøjen koster på dagen kun 100 kr. Du kan også få taget et billede i din helt nye trøje af en af vores fotografer og få billedet med hjem med det samme.

Vi glæder os til at se dig til Release Party på tirsdag.