Herreholdet

Info om billetsalg til udekampen mod KF Egnatia

FC Midtjylland indleder Conference League-ligafasen på udebane mod de albanske mestre fra KF Egnatia. Læs mere om billetsalget til kampen her.

06/10/26
FC Midtjylland
Foto: IMAGO

Torsdag den 15. oktober tager FC Midtjylland turen til den albanske hovedstad, Tirana, hvor KF Egnatia, der har vundet det nationale mesterskab tre sæsoner i streg, venter i Conference League-ligafasen.

Opgøret spilles på Albaniens største fodboldstadion, Arena Kombëtare, med plads til 22.500 tilskuere.

Køb billet til kampen

FC Midtjylland står for salget af billetter, og ønsker du at følge holdet i Tirana, kan du følge nedenstående procedure:

  • Skriv til billetsalg@fcm.dk og angiv det antal billetter, du ønsker, og oplys fulde navn samt e-mail-adresse på alle, du ønsker en billet til.
  • Prisen er 75 kr. pr. billet uanset alder.
  • Overfør det samlede beløb via MobilePay til nummer 10953 og skriv den e-mail-adresse, der er brugt til bestilling af billetterne i kommentarfeltet.
  • Du vil herefter modtage dine billetter på e-mail.

Praktisk information angående mødested og andet følger i dagene op til kampen. Har du spørgsmål vedrørende turen til Tirana, bedes du henvende dig til SLO, Yakub Kan, på yka@fcm.dk.

Deadline for bestilling

Ønsker du billetter til kampen, skal de bestilles senest onsdag den 14. oktober kl. 11.00.

Oplev Tirana

Tager du turen til Albanien, er der rig mulighed for spændende oplevelser i Tirana før kampen.

Den albanske hovedstad byder blandt andet på Skanderbegpladsen, der er omgivet af kulturelle vartegn som Albaniens Nationalhistoriske Museum, Tiranas Kulturpalads og Et’Hem Bey-moskéen.

En kort gåtur fra Skanderbegpladsen ligger det tidligere kommunistiske kvarter Blloku, der i dag er fyldt med livligt byliv, restauranter og caféer. Kulinarisk byder det albanske køkken på retter som byrek, tavë kosi og masser af grillede specialiteter.

Skal du være sikker på at have data til turen, så kan du købe et eSim med data hos vores samarbejdspartner Saily. Se mere om det via knappen nedenfor.

Se mere om Saily