Klubben

Informationsmøde for interesserede forældre i Guldminen

Vil du vide mere om Guldminen, idrætten, undervisningen, skoledagen, optagelsesprocedurer, baglandet for vores friskole og meget mere? Så kan du deltage i Guldminens online informationsmøde.

30/10/20
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

I dag har ca. 75 elever deres hverdag på Guldminen. En hverdag fyldt med masser af faglig og kropslig læring med afsæt i hvert enkelt elevs optimale måde at lære på.

Eleverne er glade, forældrene er glade, og det medfører naturligt kæmpe stor interesse. Derfor er det allerede nu muligt at blive klogere på Idrætsfriskolen, filosofien, menneskerne bag skolen, de individuelle læringsstile og det kropslige og sportslige fokus, der skaber superatleter og kompetente, hele mennesker.

Praktisk information

Dato: 16. november 2020
Tid: 19.00-20.30

Tilmelding

Grundet Covid-19 afholdes informationsmødet virtuelt, og tilmelding er nødvendig.

I god tid inden mødets start får du et link tilsendt via e-mail, som du skal tilgå for at deltage i informationsmødet.

Ved spørgsmål forud for informationsmødet kan Guldminen kontaktes på info@isi.dk eller på telefon 97 25 24 99.

Tilmeld dig her