Tilmelding til Fan Forum 2025 er åben
Tilmeld dig her

Kvindefodbold

Kvindernes opstart 2025

Lørdag indleder kvinderne forberedelserne frem mod foråret, hvor oprykning til Gjensidige Kvindeliga er det altoverskyggende mål. Her får du overblikket over opstartens program.

10/01/25
Filip Knudsen
Foto: Daniel Stentz

Et forår, hvor oprykning er det klare mål, står for døren for FC Midtjyllands kvinder, og det begynder med en træning denne lørdag.

Undervejs i opstarten skal kvinderne møde flere forskellige modstandere for at sikre den bedst mulige forberedelse frem mod oprykningsspillet til Gjensidige Kvindeliga.

Den første testkamp er en intern en af slagsen i Vildbjerg den 18. januar, hvor truppen for første gang i 2025 får kampminutter i benene.

Herefter venter en træningsdag den 25. januar på Lomborg Efterskole.

Den 31. januar drager hele truppen på træningslejr i Tyrkiet, hvor der venter to testkampe. Modstanderne til disse offentliggøres på et senere tidspunkt. Træningslejren afsluttes den 7. februar, og kort efter – den 9. januar – venter OB Q som modstander i Vildbjerg.

I den efterfølgende måned venter yderligere træningskampe frem mod forårspremieren den 22. marts. Her møder kvinderne FC Thy-Thisted Q på hjemmebane i den første af forårets ti kampe.

Vigtige datoer

11. januar – første træning
18. januar – intern træningskamp i Vildbjerg
25. januar – træningsdag på Lomborg Efterskole
31. januar – 7. februar – træningslejr med to testkampe
9. februar – testkamp mod OB Q i Vildbjerg
15. februar – testkamp mod Aalborg Freja i Vildbjerg
22. februar – testkamp mod endnu ukendt modstander
1. marts – testkamp mod F.C. København i Vildbjerg
8. marts – testkamp mod AaB i Vildbjerg