Opstartsprogrammet byder på fire træningskampe, og du har mulighed for at følge med i truppens forberedelser frem mod det spændende forår.
I samarbejde med Arbejdernes Landsbank kan de tre hjemmekampe streames live på FC Midtjyllands Youtube-kanal.
Ventetiden er dermed snart ovre, hvis du savner at se FCM i aktion. Få et overblik over vores modstandere og tidspunkter for kampene herunder.
AGF – FC Midtjylland
Tidspunkt: Tirsdag 19. januar kl. 13.00
Livestream: Ikke tilgængelig
Kampen skulle have været spillet på hybridbanen, men grundet banens beskaffenhed i vintervejret flyttes tirsdagens kamp mod AGF fra Herning Fremads anlæg til kunstgræs på Fredensvang. Det var planlagt at livestreame via FCMTV, men grundet de praktiske forhold i Aarhus, er det desværre ikke muligt at vise opgøret.
FC Midtjylland – AaB
Tidspunkt: Søndag 24. januar kl. 13.00
Livestream: FCMTV
Silkeborg IF – FC Midtjylland
Tidspunkt: Torsdag 28. januar kl. 13.00
Livestream: FCMTV
FC Midtjylland – Esbjerg fB
Tidspunkt: Fredag 29. januar kl. 12.00
Livestream: FCMTV
Grundet COVID-19-pandemien er der ikke fysisk adgang til testkampene, men de kan altså streames direkte.
3F Superligaen starter op igen torsdag den 4. februar, når SønderjyskE er modstanderen i årets første gældende kamp.