Førsteholdet

Lodtrækning til 3. kvalifikationsrunde i Europa

Til middag trækkes der lod til 3. runde i Champions League-kvalifikationen. Se de mulige modstandere her.

19/07/21
Mads Jakobsen
Foto: FC Midtjylland

I morgen aften gælder det Celtic i Glasgow i det første af to kampe i Champions Leagues 2. kvalifikationsrunde. UEFA trækker dog allerede lod til 3. kvalifikationsrunde i dag kl. 12.00, og vi får dermed kendskab til den kommende modstander på vejen mod et europæisk gruppespil.

Champions League

Hvis Celtic elimineres i denne runde, er de mulige modstandere Genk (BEL), Spartak Moskva (RUS), vinderen af PSV Eindhoven (HOL) – Galatasaray (TUR) eller vinderen af Sparta Prag (TJE) – Rapid Wien (ØST).

Runden afvikles den 3./4. august med returopgør den 10. august.

Europa League

Hvis FC Midtjylland ryger ud i 2. runde af CL-kvalifikationen, står den på Europa League-kvalifikation. Her vil modstanderen i 3. runde være enten Jablonec (TJE) eller Anothis Famagusta (CYP). Denne runde ligger den 5. august med returopgør den 12. august.

Lodtrækning til middag

Først er der altså lodtrækning til 3. runde i Champions League-kvalifikationen. Den kan streames på UEFA’s hjemmeside kl. 12.00. Europa League-lodtrækningen følger samme sted kl. 13.00.

Følg med på vores platforme og hold dig opdateret på FC Midtjyllands europæiske vej.