Ekstra siddepladser frigivet
Køb billet til FCN-kampen her

Akademiet

Lokalt forsvarstalent tager ny tørn i Fredericia

Også i den kommende sæson skal Tobias Anker være en del af FC Fredericias defensiv.

09/06/21
Jens Risom
Foto: Daniel Stentz

Midterforsvareren Tobias Anker, der har en fortid i samarbejdsklubberne Hammerum IF og Herning Fremad, fortsætter på leje i FC Fredericia.

Her spillede han i den netop overståede sæson 21 kampe, hvor han dog har været ramt af et par skader.

– Anker har haft lidt besvær med et par skader, men han har trods alt spillet en del kampe. Derfor er det også den rigtige løsning, at han skal have endnu mere seniorerfaring med et år mere i 1. division, siger sportschef Svend Graversen.

– Han har nogle gode fysiske kompetencer, og han er god på bolden, og det glæder vi os til at se mere af. Vi håber, at han kan lægge endnu mere på i sit spil i den kommende sæson og fortsætte udviklingen, uddyber Svend Graversen om midtstopperen, der er 1,94 meter høj.

20-årige Tobias Anker var en fast del af det U19-hold, der kom hele vejen til kvartfinalen i UEFA Youth League sidste sommer. Midterforsvareren er i øvrigt noteret for 12 ungdomslandskampe.

Den nye lejeaftale løber til 30. juni 2022.