Klubben

Overblikket: 19 FCM’ere udtaget til landsholdene

19 FC Midtjylland-spillere skal i den kommende periode repræsentere deres landshold. Vi giver det fulde overblik nedenfor.

20/03/23
Christian Rothausen
Foto: Getty Images

I de næste to ugers tid er der færre ansigter på træningsanlægget i Ikast. Over os står nemlig en periode med landsholdspligter for en lang række FC Midtjylland-spillere.

Hele 19 styks fra førsteholdstruppen og de to ældste akademihold rejser ud i verden for at repræsentere deres nation på grønsværen.

På seniorplan venter der blandt andet Kristoffer Olsson og Sverige to vigtige kvalifikationskampe mod henholdsvis Belgien og Azerbaijan. Her skal svenskerne komme godt fra land i jagten på EM-slutrunden i 2024. Joel Andersson var ligeledes udtaget til den svenske A-trup, men har måtte være nødsaget til at melde afbud som følge af en skade.

Det svenske U21-mandskab har ligeledes FCM-islæt på holdet, når Armin Gigovic er en del af truppen til træningskampene mod Skotland og Colombia.

Oliver Sørensen oven på U21-udtagelse: Bliver spændende

På U21-niveau venter der også Oliver Sørensen og Victor Lind mulig debut på det ældste ungdomslandshold, når turen i første omgang går til Belek i Tyrkiet for at møde Ukraine U21. I slut marts går turen tilbage til dansk jord, hvor Schweiz’ talenter er modstanderen på Odense Stadion. Begge opgør er træningskampe.

Også Valdemar Byskov har udsigt til mulig debut – i dette tilfælde på U19-landsholdet, der møder Spanien, Ukraine og Luxembourg i kvalifikationen til EM. Her er også Pontus Texel, Mikkel Fischer samt udlejede August Priske udtaget.

Generelt er FCM stærkt repræsenteret på dansk ungdomsniveau med minimum to udtagede spillere på samtlige årgange fra U17 og op.

Udtagelser på førsteholdet

Kristoffer Olsson, Sverige
Elias Olafsson, Island
Edward Chilufya, Zambia
Emam Ashour, Egypten
Aral Simsir, Tyrkiet U21
Oliver Sørensen, Danmark U21
Pontus Texel, Danmark U19
Valdemar Byskov, Danmark U19
Mikkel Fischer, Danmark U19
Gustav Fraulo, Danmark U18

Udtagelser på akademiet

Daniel Kristjánsson, Island U19
Gustav Ørsøe Christensen, Danmark U19
Mads Nybo, Danmark U18
Jonatan Lindekilde, Danmark U17
Christian Jørgensen, Danmark U17
Lasse Overgaard, Danmark U17
Edvard Sundbø Pettersen, Norge U17

Udtagelser på udleje

Victor Lind, Danmark U21
August Priske, Danmark U19