Der er noget roligt og eftertænksomt over Valdemar Byskov. Den 20-årige midtbanespiller trækker sjældent de store overskrifter, men bag det rolige ydre gemmer sig en spiller med klare værdier, nysgerrighed og en vilje til at udvikle sig – både som menneske og som fodboldspiller.

Han kom til FC Midtjylland som 11-årig og har siden kæmpet sig vej gennem årgange, forventninger og forandringer. I dag er han en fast del af førsteholdstruppen – og med tiden er han blevet mere bevidst om, hvad der betyder noget for ham.

– Jeg er egentlig ret privat. Familie er helt klart noget af det vigtigste for mig, og jeg holder altid kontakt med dem. Jeg værner meget om personerne omkring mig, fordi det også er der, at jeg virkelig mærker supporten – og har gjort det lige fra starten, fortæller han.

Hans far, Morten Byskov Andreasen, har også spillet for Ikast, da han var ung, og har gennem årene været et forbillede for ham.

– Han har selvfølgelig altid været superinvesteret i fodbold, men han har også været en, som jeg har set op til på flere måder, fortæller Valdemar Byskov.

Når bolden ikke ruller, og han har brug for et afbræk, er det også venner og familien, som kan få ham til at koble af.

– Jeg har set dem i perioder, hvor jeg måske ikke har haft behovet for at snakke om fodbold. Det har været mere med tanke på vores relation og ikke så meget på mit liv med fodbolden i fokus, hvilket har været superdejligt.

En personlig udvikling

I sommeren 2023 blev den dengang 18-årige Valdemar Byskov lejet ud til portugisiske C.D. Mafra. Opholdet skulle give spilletid og fodboldmæssig udvikling, men det endte også med at give hår på brystet, da kan kom ud i nogle udfordrende situationer.

– Det var lidt svært, fordi jeg var indstillet på, at jeg skulle derned og spille i den næstbedste bedste række i portugisisk fodbold, hvor jeg så efter et halvt år kunne se tilbage på kun at have spillet minimalt, fortæller Valdemar Byskov.

– Jeg boede selv dernede i en lejlighed og havde en hverdag, som jeg skulle have til at hænge sammen uden at falde ned i et dybt hul, fordi det ikke gik, som jeg havde håbet.

Nu sidder han på den anden side af lejeopholdet, og kan se, at selvom der var udfordringer, og at det til tider var svært, så har han taget meget personligt med sig fra opholdet.

– Jeg har udviklet mig og er vokset sindssygt meget som menneske efter mit ophold i Mafra. Det der med at føle modgang i et andet land, og skulle hive sig selv op og gøre sit bedste, selvom man måske havde nogle ting, man kæmpede med, var svært – men også lærerigt.

– Jeg ser tilbage på det og er faktisk glad for, at jeg greb muligheden, selvom det var hårdt til tider. Det viser også, at der ikke er noget, som kan tage min glæde for fodbolden fra mig, lyder det glad fra midtbanespilleren.

Da han vendte hjem til FC Midtjylland igen, vidste han, at det ville kræve meget, hvis han skulle spille sig til en plads på førsteholdet.

– Jeg vidste, at det var en position, som jeg skulle vinde, så det blev også min drivkraft.

– Jeg var blevet mere moden, så jeg lagde også vægt på nogle andre ting, blandt andet det her med at komme godt ind på mine holdkammerater og turde tage en rolle i omklædningsrummet, siger Valdemar Byskov, som altså ikke havde været lejeopholdet foruden.

Valdemar Byskov: Taknemmelig for det, som FCM har givet mig

Nysgerrigheden som drivkraft

Erfaringerne fra Mafra gav også Valdemar Byskov en ny form for nysgerrighed; en lyst til at forstå, hvordan man som menneske og spiller hele tiden kan blive en bedre udgave af sig selv.

– Jeg har en idé om, at jeg gerne vil være så god, som jeg overhovedet kan blive. Jeg behøver ikke være verdens bedste, men jeg tror, at min motivation ligger i, at jeg hele tiden prøver at optimere min egen præstation og krop på forskellige måder, siger han.

Den nysgerrighed har blandt andet ført ham ind i det sundhedsfaglige univers. Han er begyndt at interessere sig for, hvordan kroppen reagerer på træning, restitution og mad – og hvordan de små justeringer kan gøre en forskel.

– Jeg kan godt lide at kigge udad og se, hvad andre gør. Jeg tager selv initiativ til mange af tingene, men jeg sparrer rigtig meget med vores sundhedsfaglige stab her i klubben. Det gælder også i forhold til kost – her taler jeg med Jacob Nortvig (FCM’s Head of Nutrition, red.), fortæller han.

Arbejder for fællesskabet

Der er sket meget, siden Valdemar Byskov trådte ind hos FC Midtjylland for første gang. I dag mærker han både klubbens og sin egen udvikling.

– Jeg har tempo-vist tilpasset mig meget og finder også en større ro i det nu. Jeg havde en lang periode, hvor jeg skulle prikke hul på en scorings-byld – heldigvis blev der prikket hul på den i sidste sæson, men det er klart, at jeg kun bliver mere ambitiøs.

Senest blev det til et mål mod Premier League-klubben Nottingham Forest i Europa League.

– Følelsen af at score på City Ground var virkelig fed. Det var en stor scene og en vigtig kamp, så det var en euforisk følelse at kunne fejre det med de fans, som havde taget turen med os.

Han smiler, da han fortæller om det, men tilføjer roligt:

– Jeg vil dog også sige, at følelsen er en anden end dengang, hvor jeg scorede mit første mål for førsteholdet – det husker jeg stadig som noget helt særligt. Nu handler det ikke længere kun om at bevise mit eget værd, men om at løfte holdet.

– Betydningen er anderledes. Jeg er et sted nu, hvor jeg bare gerne vil hjælpe holdet, og det gør jeg selvfølgelig blandt andet med mål, afslutter han.

Valdemar Byskov forlænger med FC Midtjylland

Ti hurtige med Valdemar Byskov

Er der en særlig ret, som du er god til at lave?
– Ja, jeg kan lave en god bøf, nogle gode smørstegte asparges og fritter. Jeg kan ret godt lide at lave mad og jeg er også den af min kæreste og jeg, som oftest laver mad.

Er der et særligt barndomsminde, som du husker tilbage på?
– Der er faktisk to. Da jeg var lille, boede vi op ad Herning Fremads baner, så min far og jeg gik ofte over og hyggede os med noget træning på banerne om søndagen. Men jeg tænker også tilbage på, hvordan vi altid om fredagen så film i stuen med fredagsslik. Det har altid været en ting i familien – fredagsslik og en film i stuen.

Hvad kan gøre dig i godt humør?
– Jeg nyder at tage ud at spise. Jeg kan godt lide at prøve nye ting, blandt andet introducerede min kæreste mig for ramen for nyligt, og jeg har spist det ret ofte lige siden – et lille overforbrug måske.

Hvem er din bedste ven i klubben?
– Jeg snakker godt med mange, men jeg snakker nok mest med Victor Bak og Mads Bech, men jeg har også et rigtig godt forhold til sydkoreanerne. Jeg synes egentlig, at jeg har en rigtig god platte af gutter her i klubben.

Hvem er din yndlingskunster?
– Jeg hører ret meget Drake og Frank Ocean. Jeg tror, at det er de to, som er øverst på min Spotify Wrapped hvert år. Lige for tiden hører jeg meget ’Keep the Family Close’ med Drake og ’Dear April’ med Frank Ocean.

Hvem får dig altid til at grine?
– Min far er nok den sjoveste person, jeg kender. Vi har meget samme humor, han er bare sjov i alle henseender og tænker sjovt hver gang, der bliver sagt et eller andet.

Hvis ikke du var fodboldspiller, hvad lavede du så?
– Jeg synes generelt, at sundhed er spændende, men arbejdsmæssigt vil det nok være inden for madlavningsfaget. Jeg er i tvivl om, om jeg ville kunne arbejde som kok i et køkken – mest på grund af arbejdstiderne, men hvis det var i løbet af dagen, så tror jeg godt, at jeg vil kunne.

Er der et stadion, som du gerne vil spille på?
– Jeg gad godt høre den sang, som de spiller på Bernabeu i Madrid. De har sådan en sang, som man får helt kuldegysninger af at høre. Den er lidt speciel, så det gad jeg godt.

Har du et råd til 13-årige Valdemar?
– Jeg tror, at det vil være at holde fokus på nuet og ikke stresse for meget over det, der er med hele det her fodboldshow med konkurrence, men bare fokusere på det, som jeg er i lige nu.

Hvordan vil du huskes?
– Jeg håber, at jeg bliver husket som en god fodboldspiller og en fan-favorit på en måde, hvor jeg måske ikke ligner de andre, men har bidraget med noget andet. Og ja, så håber jeg bare, at jeg vil blive husket som en god fyr uden for banen.