Førsteholdet

Presseinfo: FC Midtjylland – Slavia Prag

Information til pressen vedrørende træning, pressemøder og akkreditering til UEFA Champions League Playoff-kvalifikationsopgøret mellem FC Midtjylland og Slavia Prag på MCH Arena.

24/09/20
Jens Risom
Foto: Jakub Syrucek

Pressemøde og træning: FC Midtjylland

FC Midtjylland afholder pressemøde forud for kampen mod Slavia Prag tirsdag den 29. september kl. 15.00 på MCH Arena. Cheftræner Brian Priske og én spiller fra kamptruppen vil stå til rådighed. Pressemødet foregår i Europa Lounge, hvortil der opnås adgang via Indgang 1.

FC Midtjyllands sidste træning inden kvalifikationsopgøret afholdes tirsdag den 29. september kl. 15.30 på MCH Arena. De første 15 minutter kan overværes af pressen, hvorefter træningen er lukket.

Pressemøde og træning: Slavia Prag

Slavia Prag afholder pressemøde på MCH Arena tirsdag den 29. september kl. 17.30. Pressemødet foregår i ligeledes i Europa Lounge.

I forlængelse heraf har Slavia Prag sidste træning. Træningen afholdes på MCH Arena kl. 18.00. De første 15 minutter kan overværes af pressen, hvorefter træningen er lukket.

NB: For at kunne imødekomme UEFA’s Return to Play Protocol kræver deltagelse ved begge pressemøder og træning tilmelding. Det skal meldes til pressemedarbejder Jens Risom på jri@fcm.dk senest søndag den 27. september kl. 12.00.

Akkreditering til FC Midtjylland – Slavia Prag

Journalister og fotografer bedes anmode om akkreditering til FC Midtjylland – Slavia Prag senest søndag den 27. september kl. 12.00. Ønske om akkreditering skal meldes til pressemedarbejder Jens Risom på jri@fcm.dk. Alle henvendelser vil blive besvaret efter deadline.

Den tidlige deadline skyldes UEFA’s RTPP og deraf skærpede krav.

Jf. UEFA’s sikkerhedsprotokoller i forbindelse med COVID-19 og afviklingen af europæiske kampe er pressekapaciteten på MCH Arena begrænset. Dette gælder for både journalister og fotografer til kampen.

Den begrænsede pressekapacitet betyder, at der med stor sandsynlighed ikke vil være plads til alle. FC Midtjylland vil dog i muligt omfang prioritere, at alle medier får godkendt mindst én anmodning.