Stefan Gartenmann har efterhånden fundet sig til rette i FC Midtjylland. I denne Q&A giver klubbens nye forsvarsspiller svar på en række spørgsmål.

Hvordan har din første tid i klubben været?

– Spændende først og fremmest. Man skal selvfølgelig altid se hinanden an, og folk skal lige se, hvad jeg er for en person. På samme tid skal jeg lige mærke gruppedynamikken og se, hvordan truppen hænger sammen. Jeg er fortsat ved at finde frem til min plads, men jeg nyder udfordringen, og det er en spændende tid. Det er fedt at være kommet op på en anden hylde.

Du var efterhånden blevet rodfæstet i SønderjyskE med fem år i klubben. Hvordan er det at skifte de trygge rammer ud?

– Det hele var blevet meget trygt, og jeg følte, jeg havde en stor stjerne i SønderjyskE. Det hele var blevet hverdagsagtigt. Det er stadig ikke gået helt op for mig, at alt har ændret sig. Nu skal jeg igen til at være der hundrede procent i alt, hvad jeg laver. Jeg er ikke selvskrevet til noget som helst, og jeg skal ind og kæmpe for, at det er mig, som skal spille.

Vi sidder i Holland på træningslejr. Her boede du også, da du som henholdsvis ungdomsspiller og i begyndelsen af din seniorkarriere spillede for Heerenveen. Hvordan ser du tilbage på den tid?

– Det var en lærerig tid, men det var også en tid med mange nederlag. Som spiller passede jeg ikke ind i den måde, man spillede fodbold på hernede. Jeg tog til Holland, fordi jeg var en meget firkantet stopper, som spillede 2. division. Jeg manglede alt det fodboldmæssige og tænkte, at det ville være med til at gøre mig til en bedre fodboldspiller. Især teknisk udviklede jeg mig. Derudover udviklede jeg mig særligt uden for banen. Jeg lærte at stå på egne ben fra en ung alder.

Er der nogle i FC Midtjylland-truppen, du kender særligt godt fra tidligere?

– Jeg kender Mads Døhr Thychosen særligt godt. Ham har jeg været afsted med på ungdomslandsholdene mange gange. Jeg tror, vi har spillet 30 U-landskampe sammen. Udover det har jeg jo mødt FC Midtjylland mange gange over årene, så man kender hinanden indbyrdes. På den måde har det været nemt at falde til. Alle i truppen er søde og rare, og jeg har fra start kunne mærke, at der er tale om en familiær klub, hvor det er rart at være.

Hvilke af dine kvaliteter på banen kommer fansene særligt til at sætte pris på?

– Jeg håber, fansene kommer til at se mig som en, der aldrig giver op. Generelt er jeg ikke en, som stikker i øjnene flere kampe i streg. Jeg er rå i kanterne og ikke så elegant. Jeg elsker at forsvare, og jeg kan godt lide, der er struktur i tingene. Min førsteprioritet er, at man som hold ikke bliver blottet defensivt, og jeg gør en dyd ud af, at vi står rigtigt og ikke kommer under pres.

Hvad bruger du din tid på uden for fodboldbanen?

– Jeg går meget op i musik og er lidt gammel af sind, hvad det angår. Jeg lytter til gammel musik og hygger mig med mine vinylplader derhjemme. Derudover er jeg meget sportsinteresseret og suger et hav af sportsgrene til mig. I truppen har vi fået et Tour de France-managerspil op at køre, og det går heldigvis meget godt indtil videre.

Hvad havde du lavet, hvis du ikke var blevet fodboldspiller?

– Det er et svært spørgsmål. Der er mange af de ting, som cirkulerer omkring fodboldverden, jeg synes er spændende. Her synes jeg blandt andet, at agentbranchen er interessant. Jeg kan godt lide rejserne, spillerforløbene, oplevelserne og den networking, som også er en del af det. Man skal kunne snakke med alle om alt og være med til at binde folk sammen. Det er ikke sikkert, jeg har alle kompetencerne til det, men jeg finder det spændende.

Hvilken fodboldspiller finder du inspiration i?

– Det er ikke de sædvanlige idoler, jeg har fundet inspiration i. Jeg har været meget inspireret af den engelske midtbanespiller Scott Parker. Jeg kan se mig selv i det her med at kaste sig ned i en tackling for at blokere et skud. Han var ikke en, der fik alle titlerne eller priserne, men han var bare vigtig for de hold, han spillede på. Det er sådan en type, der er vigtig for et hold, og han er typen, der får det hele til at hænge sammen. Den spiller- og personlighedstype synes jeg er charmerende.

Du har scoret to saksesparksmål inden for få år. Hvordan kan det være, at du formår at lave så spektakulære mål?

– Jeg aner det ærlig talt ikke. Det er vildt, at jeg har forsøgt på det to gange i karrieren, og det er lykkedes begge gange. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg har et instinkt fra, da jeg agerede angriber tidligere i karrieren. Hvis det var nede i mit eget felt, ville jeg aldrig turde at gøre noget så spektakulært, men fordi det er i modstanderens boks, har jeg intet at tabe. Det er ikke noget, jeg træner, og jeg har aldrig lavet den slags mål til træning.