Herreholdet

Reaktioner: Tre gode point

Mads Bech og Mike Tullberg sætter ord på de tre point mod Randers FC, der kom efter en 1. halvleg, hvor de to aktører mener, at FC Midtjylland skulle have lukket kampen.

23/08/26
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Mads Bech og Mike Tullberg sætter ord på de tre point søndag mod Randers FC.

Mads Bech: Skal score flere i 1. halvleg

– Det var tre gode point at få i hus. Generelt var det en solid præstation, selvom det blev lidt åbent til tider. Men over en hel kamp skal vi lukke den noget tidligere.

– Det blev lidt for rodet. I størstedelen af kampen havde vi en ok kontrol, men vi gav måske lidt for meget væk. Men i sidste ende er det de tre point, der er de vigtigste.

– Vi skal score flere i 1. halvleg og lukke kampen. Men det er det, der skal til nogle gange.

Til slut satte den 27-årige forsvarsspiller et par ord på Darío Osorios drømmemål, der grundlagde de tre point.

– Det er en fornøjelse at se Darío. Vi ved alle, at han har et godt spark, og det viser han igen i dag. Det giver tre point, sagde Mads Bech.

Tullberg: Tilfreds med arbejdsindsatsen

– På det her tidspunkt af sæsonen handler det om at skrabe point sammen. Udgangspunktet var at få en sejr, og det gjorde vi.

– Vi må skifte lidt (undervejs i opgøret, red.), og der synes jeg, at vi i 2. halvleg bliver lidt for passive og flytter bolden for meget i stående tilstand. Vi kommer ikke så meget ned bagved dem. Vi skulle have lukket kampen tidligere.

– Men jeg er godt tilfreds med den arbejdsindsats, der blev leveret. Jeg er nødt til at fremhæve vores højreside med NK og Osorio. Hvis man ser på, hvad han (Dario, red.) ligger og reparerer på de kontrastød og dybe bolde.

– Vi står med tre point, har holdt nullet igen og ligger på ti point efter de første fire kampe, sagde Mike Tullberg.