Ventetiden er forbi. Nu starter 3F Superliga anno 2021/2022. Det sker, når FC Midtjylland og OB tørner sammen på MCH Arena i aften kl. 19.00.
Det er Bo Henriksens første kamp som cheftræner i FCM, og du kan få hans tanker om den opgave i optakten med ham.
Cheftræneren ser frem til premieren
18 spillere er udtaget til aftenens kamp – af dem har 11 en fortid på akademiet, hvor flere har mulighed for debut på førsteholdet.
Truppen
1. Jonas Lössl
5. Daniel Høegh
6. Joel Andersson
7. Pione Sisto
10. Evander
14. Henrik Dalsgaard
16. Elias Olafsson
20. Rasmus Nicolaisen
28. Erik Sviatchenko
29. Paulinho
34. Mikael Anderson
36. Anders Dreyer
37. Raphael Onyedika
39. Victor Torp
43. Nicolas Madsen
44. Nikolas Dyhr
45. Gustav Isaksen
74. Junior Brumado
Der er dermed fire mulige debutanter i truppen i form af Henrik Dalsgaard, Raphael Onyedika, Victor Torp og Elias Olafsson. Henrik Jensen debuterer samtidig som assistenttræner på førsteholdet.
Video: Kom tæt på Henrik Jensen
Jens-Lys Cajuste, Frank Onyeka, Sory Kaba og Awer Mabil sidder alle ude til fredagens kamp. Dion Cools afsoner den sidste af to karantænedage fra slutningen af sidste sæson.
Følg FC Midtjylland – OB
Det er kl. 19.00, at FC Midtjylland og OB åbner sæsonen på MCH Arena. Opgøret kan ses direkte på TV3 Sport og Viaplay eller følges i tekst via FC Midtjyllands Twitter, hvis du ikke har billet til kampen.
I matchcentret på fcm.dk og i FCM-appen kan du se xG-værdier på alle afslutninger og heat- og touchmaps for samtlige spillere live under kampen, så det er en god ‘second screen’ uanset, om du ser kampen på stadion eller derhjemme.
Du kan downloade FCM-appen nedenfor i enten App Store eller Google Play.