AGF venter på MCH Arena
Billetsalget er startet

Reserveligaen

Sejr over Viborg i Future Cup

FC Midtjylland sejrede mandag eftermiddag med 2-1 i Future Cup-udgaven af Det Midtjyske Derby. Flere førsteholdsspillere såvel som akademister fik masser af minutter i benene.

24/04/23
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

På MCH Arenas græstæppe trak FCM sig sejrrigt ud af mandagens Future Cup-dyst med 2-1.

Første mål faldt efter et hjørnespark, da Charles tvang tidligere FCM-keeper Mikkel Andersen ud i en flot parade, før Astrit Selmani uden problemer kunne sætte hovedet på returbolden. Ti minutter senere afdriblede Frederik Heiselberg hele det viborgensiske forsvar, før han spillede Astrit Selmani fri foran mål, så angriberen kunne udbygge føringen.

Viborg reducerede undervejs i 1. halvleg, da Oliver Bundgaard scorede på en flad afslutning udenfor feltet. Flere mål blev det ikke til i et opgør, hvor Emam Ashour måtte forlade banen med en skade efter en halv times spil.

– Først og fremmest er det dejligt at vinde, og det gjorde vi igen i dag. Vi er tilfredse med store dele af 1. halvleg, hvor vi var ovenpå og fik kreeret det, vi ønskede. Jeg synes dog, at vi faldt i niveau efter pausen, hvor vi manglede energi. Men her er også noget god læring i forhold til at stå imod og krige den hjem.

– Det er altid dejligt, at spillerne får lov til at vise sig frem. Samtidig er vi i en ny fase med et nyt system, og der er stadig nogle ting at arbejde på, hvilket er forventeligt. Hver eneste gang vi kan få 90 minutter og lære endnu mere, er det en bonus.

– Derfor er der rigtig mange gode ting at tage med fra den her dyst, og så er der også nogle ting, vi skal arbejde videre med, siger assistenttræner Niels Lodberg.

Næste kamp i Future Cup er den 2. maj kl. 13.00, når OB venter på fynboernes hjemmebane.

FC Midtjylland 2-1 Viborg FF (2-1)

7′ 1-0 Astrit Selmani
16′ 2-0 Astrit Selmani (Assist: Frederik Heiselberg)
30′ 2-1 Oliver Bundgaard

Start XI (4-4-2): Mark Ugboh, Pontus Texel, Mads Døhr Thychosen, Mikkel Fischer, Victor Bak, Charles, Valdemar Byskov, Emam Ashour, Aral Simsir, Astrit Selmani, Frederik Heiselberg.

Indskiftninger: Mads Nybo (46′), Jamiu Musbaudeen (46′), Isa Musa (46′), Gustav Fraulo (66′).