Førsteholdet

Skadespause venter Brumado

Junior Brumado måtte lade sig udskifte med en skade i søndagens opgør mod FC Nordsjælland og står nu overfor uger på sidelinjen.

19/10/21
Mads Jakobsen
Foto: Daniel Stentz

Junior Brumado måtte udgå med en skade i anklen efter en time af kampen mod FC Nordsjælland i weekenden, og undersøgelser har nu klarlagt skadens omfang.

Topscoreren må sidde ude i de kommende uger og forventes tilbage på banen efter den kommende landsholdstermin.

Brumado er delt topscorer i 3F Superliga, hvor han står noteret for syv mål.