Herreholdet

Tenniscifre over Cardiff City i sommerens næstsidste test

Franculino kom blandt andet på måltavlen, mens FC Midtjylland fortsætter den ubesejrede stime i sommerens opstart efter lørdagens 6-0-sejr på Cardiff City Stadium.

11/07/26
Julie Ege
Foto: Daniel Stentz

Lørdag lukkede og slukkede FC Midtjylland træningslejren i Wales med en testkamp mod Championship-oprykkerne Cardiff City.

FC Midtjylland lagde et højt pres på hjemmeholdet fra første fløjt, og det gav udbytte knap 20 minutter inde. Valdemar Byskov tvang værternes keeper, Harry Tyrer, ud i en stor fejl, og den tidligere akademispiller kunne nemt lægge kuglen i nettet.

Danske Yousef Salech havde de blåklædtes største mulighed nogle minutter senere, men Elias Olafsson viste sike hænder.

I stedet udbyggede Franculino i det 34. minut. Denne gang var Valdemar Byskov i oplæggerens rolle, han sendte den 22-årige angriber dybt, og afslutningen sad højt uden chance for Harry Tyrer.

Det blev også 3-0 før pausen. Victor Bak havde bevæget sig over i banens højre side, og her fandt Darío Osorio venstre backen alene i dybden. Afslutningen var hård og præcis – scoring.

Knap var 2. halvleg fløjtet i gang, før indskiftede Friday Etim smækkede kuglen i nettet to gange på blot to minutter. Første indlæg var af en anden indskifter, Mikel Gorgoza, mens Júnior Brumado lavede assist på målet til 5-0.

Målfesten var ikke slut. Victor Bak sparkede bolden på tværs ind i feltet, hvor Júnior Brumado kunne sætte hovedet på og sikkert bringe midtjyderne foran 6-0.

Det blev også kampens resultat, og dermed kunne Mike Tullbergs tropper slutte træningslejren af med en storsejr på Cardiff City Stadium.

Cardiff City 0-6 FC Midtjylland (0-3)

18′ 0-1 Valdemar Byskov
34′ 0-2 Franculino Djú
39′ 0-3 Victor Bak
49′ 0-4 Friday Etim
50′ 0-5 Friday Etim
56′ 0-6 Júnior Brumado

FCM XI: Elias Olafsson, Rasmus ‘NK’, Mads Bech, Ousmane Diao, Victor Bak, Pedro Bravo, Philip Billing, Valdemar Byskov, Darío Osorio, Franculino Djú, Júnior Brumado.

Bænken: Nordin Bakker, Abdou Aziz Ndiaye, Adam Gabriel, Beni Djé, Jonatan Lindekilde, Sofus Johannesen, Frederik Bunten, Edward Chilufya, Mikel Gogorza, Friday Etim, Stanley Iheanacho.