AGF venter på MCH Arena
Billetsalget er startet

Reserveligaen

Endnu en sejr over AGF – denne gang i Future Cup

På scoringer af Alhaji Kamara, Sofus Johannesen, Darío Osorio og Christian Jørgensen blev det mandag eftermidag til en 2-4-sejr over AGF i Future Cup.

26/02/24
Christian Rothausen
Foto: Filip Kauffeldt

For anden gang på to dage sejrede FC Midtjylland over AGF – denne gang i Future Cup, der i folkemunde også kaldes for reserveligaen.

Det midtjyske mandskab bestående af en blanding af førsteholds- og U19-spillere kom ellers bagud både 1-0 og 2-1, men på en flot 2. halvleg stod der til slut 2-4 på måltavlen.

– Lige fra første fløjt var vi der. AGF var farlige på omstillinger og standarder, hvor de stillede med et fysisk stærkt hold. Generelt var det to gode hold, der stod overfor hinanden, hvor AGF stillede med mange spillere fra deres førsteholdstrup, siger assistenttræner Niels Lodberg og fortsætter:

– Vi var egentlig skuffede over at gå til pause og være bagud 2-1. Men nogle små justeringer og nogle spillere, der gik ind og leverede nærmest endnu mere i 2. halvleg, medvirkede til, at vi hev sejren. Det var en fed kamp.

Dysten bød også på spilleminutter til en række førsteholdsprofiler, heriblandt Darío Osorio og Franculino.

– Det var dejligt at se Franculino tilbage på banen. Han så fin ud, var med i kombinationsspillet og havde en-to muligheder for at score. Generelt synes jeg, på trods af at have været ude i noget tid, at han ser fit og klar ud.

– Darío fandt rigtig mange gode rum og lå og gjorde fornuftige ting. I 2. halvleg fik han endnu mere output på i form af mål og farlige situationer. Det var godt til dem begge to med den her kamp.

Sejren blev prydet af tre assists fra akademiet, idet både Mikel Gogorza, Jonatan Lindekilde og Stanley Iheanacho lagde op til scoringer. På måltavlen kom også Sofus Johannesen og Christian Jørgensen.

– De unge drenge kom ind med et super godt udtryk. De var klar, investerede og løb de meter, det kræves, og vi kan se, at vi har nogle U19-spillere, der kan begå sig på det her niveau. Flere af dem var også i start 11’eren, så der er mange positive ting at sige om dem, siger Niels Lodberg.

Næste opgave i Future Cup er den 20. marts, når Lyngby venter i Ikast. Du kan altid holde dig orienteret i kampprogrammet her.

AGF 2-4 FC Midtjylland (2-1)

10′ 1-0 Janni Serra
20′ 1-1 Alhaji Kamara
25′ 2-1 Tobias Bach
54′ 2-2 Sofus Johannesen
56′ 2-3 Darío Osorio
77′ 2-4 Christian Jørgensen

FCM XI

Martin Fraisl, Jonatan Lindekilde, Gustav Bjerge, Adam Nygaard, Daniel Kristjánsson, Darío Osorio, Charles, Valdemar Byskov, Mikel Gogorza, Alhaji Kamara, Franculino Djú.

AGF XI

Jesper Hansen, Luka Callø, Mikkel Kristensen, Tobias Anker, Tobias Bach, Jacob Andersen, Julius Beck, Mikkel Duelund, Peter Bjur, Mathias Sauer, Janni Serra.