Nedenstående vilkår og betingelser gælder for FCM ID, som tilbydes af:
FC Midtjylland A/S (“FCM”)
CVR-nr.: 31576156
Kaj Zartows Vej 5
7400 Herning
E-mail: info@fcm.dk
1. Dit FCM ID
Dit FCM ID er gratis og uforpligtende, og du kan til enhver tid slette det.
FCM ID er begrænset til fysiske personer med en gyldig e-mail-adresse. Du skal være mindst 15 år for at oprette et FCM ID, og ved at oprette dig bekræfter du, at du er 15 år eller derover. Hvis du er under 15 år, kan du oprette et FCM ID ved at sende en underskrevet bekræftelse fra en forælder eller værge til info@fcm.dk.
Virksomheder, grupper eller andre kan ikke oprette et FCM ID. Dit FCM ID må ikke bruges til videresalg eller fortjeneste.
Dit FCM ID er personligt og kan ikke overdrages. Dit FCM ID er underlagt disse vilkår og betingelser samt eventuelle andre vilkår og betingelser, politikker m.m., som du godkender i forbindelse med konkurrencer, tilbud, gennemførelse af køb og andre relaterede tjenester, bl.a. via vores andre platforme.
Det er dit ansvar – og en betingelse for dit FCM ID – at du holder din e-mail-adresse og dine kontaktoplysninger opdaterede.
Du er ansvarlig for al aktivitet, der udføres via dit FCM ID. Det betyder, at du skal holde dine loginoplysninger – såsom e-mail-adresse og adgangskode – sikre og private. Vi anbefaler, at du bruger en unik adgangskode, som du ikke bruger andre steder. Hvis din adgangskode eller konto bliver kompromitteret, bør du hurtigt ændre adgangskoden eller kontakte os for yderligere hjælp.
2. Vores kommunikation
Ved at oprette et FCM ID accepterer du, at vi kan sende dig direkte markedsføring. Vores kommunikations- og markedsføringsmateriale kan sendes via e-mail, SMS, app-notifikationer, app-beskeder og sociale medier som Facebook, Instagram m.m. og vedrører FCM’s produkter, services og aktiviteter inden for fodbold, merchandise og associerede events – også i relation til vores forskellige platforme såsom FCM.dk, billetsystemet, FCM Shop, FCM Klubsamarbejdet og FCM App – samt vores partneres/sponsorers produkter og services.
Du accepterer desuden, at dette samtykke kan bruges til at sende anmodninger om, at du opdaterer dit samtykke til at omfatte andre relevante produkter, brands, forretningspartnere eller kommunikationskanaler, hvis dette er påkrævet.
3. Tilbagekaldelse af dit samtykke
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage markedsføringsmateriale ved enten at følge instruktionerne i de meddelelser, vi sender til dig, via dit FCM ID eller ved at kontakte os på info@fcm.dk. Hvis du vælger at tilbagekalde dit samtykke til at modtage markedsføringsmateriale, vil dit FCM ID ikke automatisk ophøre. Dog kan enkelte elementer eller services tilknyttet dit FCM ID ophøre.
4. Sletning af dit FCM ID
Du kan til enhver tid slette dit FCM ID via din profil eller ved at kontakte os på info@fcm.dk.
Vi forbeholder os desuden ret til at suspendere eller slette dit FCM ID i tilfælde af overtrædelse af disse vilkår og betingelser, inaktivitet, ulovlige handlinger eller handlinger, der ikke er forenelige med vores interesser. Vi forbeholder os også ret til at slette dit FCM ID helt uden grund med én måneds skriftligt varsel.