Klubben

Ekstra siddepladser frigivet til topbraget mod AGF

Vi har netop frigivet en mængde siddepladser på Scan Global-tribunen til mandagens topbrag mod AGF i 3F Superliga. Vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

31/10/25
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

I aftes spillede vi os videre til kvartfinalen i Oddset Pokalen efter en 4-0-sejr over Silkeborg IF, og allerede på mandag kl. 19.00 venter en ny kamp på MCH Arena. Her gælder det topbraget i 3F Superliga, hvor førerholdet fra AGF kommer på besøg. Aarhusianerne indtager førstepladsen i tabellen to point foran os, og det betyder, at vi med en sejr kan overtage førersædet i 3F Superliga. En utrolig vigtig kamp, der potentielt kan have betydning for, hvordan medaljerne fordeles til maj.

Bortset fra ståpladser var kampen udsolgt, men vi har netop fået mulighed for at frigive ekstra siddepladser på Scan Global-tribunen. Har du derfor ikke fået købt billet endnu, kan du altså sikre dig en siddeplads.

Bliv klar til kamp i 3F Fanzonen

3F Fanzonen bag Faxe Kondi-tribunen er altid et besøg værd, og vi anbefaler at kigge forbi, hvis du kommer på stadion. Der er gang i den med DJ og god musik, masser af mad og drikke, Kahoot på storskærm med fede præmier, og så er der åbent i FCM Shop, der byder på gode tilbud, og hvor du også kan få en autograf af oversiddende FCM-spillere.

3F Fanzonen og FCM Shop åbner kl. 16.00, og du kan se hele programmet for dagen og købe billet via linket herunder.

Se program og køb billet

Husk at frigive din plads

Har du sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart. Gør du det, får du samtidig registreret et fremmøde, selvom du ikke selv kan komme til kampen.

På den måde hjælper du som sæsonkortholder med at fylde MCH Arena, ligesom de fans, som ellers er gået forgæves efter billetter, nu alligevel kan få mulighed for at komme til kampen.

På forhånd tak for hjælpen.