Klubben

200 pladser frigivet til Feyenoord-kampen

Det er lykkedes os at frigive omkring 200 ekstra pladser til torsdagens eftertragtede Europa League-kamp mod Feyenoord – vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

05/10/22
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

Torsdag aften kl. 21.00 tager vi imod Feyenoord i tredje kamp i dette års Europa League-gruppespil. Der er stor efterspørgsel på billetter til kampen, men nu er det heldigvis lykkedes os at frigive omkring 200 ekstra pladser på Scan Global-tribunen. Derudover er der få pladser tilbage på AL-Bank- og Faxe Kondi-tribunen.

Ønsker du billet til kampen, skal du derfor ikke vente længe, da vi forventer, at de ryger hurtigt.

Du kan se hele programmet for kampdagen og købe billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet

Husk at frigive din plads

Alle sæsonkort har adgang til kampen på helt almindelig vis som til en 3F Superliga-kamp. Kan du derfor som sæsonkortholder ikke komme til kampen, så husk at få frigivet din plads, så en anden kan få glæde af den, og så vi dermed kan fylde stadion helt op.

Nedenfor kan du læse, hvordan du nemt og hurtigt frigiver din plads.

Frigiv din plads