Førsteholdet

Årets første test: Se kampen mod AaB

Vi livestreamer vores første træningskamp mod AaB fra Stadome i Ikast. Optakt fra kl. 11.50.

19/01/24
Mads Jakobsen
Foto: FC Midtjylland

Kl. 12.00 møder vi NordicBet-mandskabet AaB i årets første testkamp. Grundet vejret er kampen flyttet til Stadome i Ikast, hvorfra vi livestreamer opgøret.

Vi sender fra kl. 11.50, hvor den nyudnævnte fodbolddirektør, Peter Sand, kigger forbi studiet. Bag mikrofonerne sidder Christian Rothausen og Jonas Dal.

Udsendelsen sendes i samarbejde med FC Midtjyllands hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank, og Eleiko Group.

Thomasberg inden første træningskamp: Vi blander kortene

Cheftræneren forventer et stort antal spillere i aktion i fredagens testkamp mod AaB, hvor det primære fokus fortsat bliver på den fysiske del.

– Først handler opstarten jo om, at vi får spillerne i den forfatning, vi ønsker; både fysisk i forhold til udholdenhed, men også i forhold til at have den styrke, der gør, at man forhåbentlig undgår skader.

– Vi fik trænet et par dage i sidste uge, efter vi kom hjem fra Skotland. Men det her er den første uge, hvor vi har arbejdet med at få lagt et fundament på de parametre, jeg lige har nævnt. Der er blevet gået til den og trænet igennem, og spillerne er kommet tilbage i den fysiske forfatning, vi havde håbet – og måske endda endnu bedre.

Læs hele optakten med Thomasberg her