Klubben

Billetsalget til kampen mod OB er startet

Lørdag den 3. juni spiller vi sæsonens sidste og potentielt afgørende hjemmekamp, når OB gæster MCH Arena. Billetsalget til kampen er netop åbnet.

22/05/23
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Der er kun én hjemmekamp tilbage i 22/23-sæsonen, og det er lørdag den 3. juni kl. 14.00, hvor vi tager imod OB på MCH Arena.

Vi går efter at vinde Kvalifikationsspillet, og kampen mod OB kan vise sig at blive helt afgørende. Lige nu fører vi Kvalifikationsspillet med fire point ned til netop OB på andenpladsen, og der er i alt to kampe tilbage i sæsonen. Såfremt det ikke er afgjort inden OB-kampen, kan vi altså selv afgøre det i sæsonens sidste kamp på MCH Arena. Vinder vi Kvalifikationsspillet, får vi en ekstra kamp om en europæisk plads i næste sæson mod fjerdepladsen i Mesterskabsspillet.

Billetsalget til OB-kampen er netop skudt i gang.

Sæsonkort og BilletFlex

Alle sæsonkort er naturligvis gældende til kampen på helt almindelig vis. Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.

Alle med BilletFlex skal som altid trække billet til kampen. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampen, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.

Vestjysk Bank Fanzonen er åben

Der er som altid åbent i Vestjysk Bank Fanzonen foran MCH Arena inden kampen. Vi åbner kl. 12.00, og her kan du købe mad og drikke i boderne på C.C. Contractor-tribunen, besøge Ulveshoppen og Black Wolves’ fanlounge, få autografer af oversiddende FCM-spillere, snuppe en fadøl med vennerne, og ungerne kan prøve forskellige fodboldaktiviteter.

Du kan se hele programmet for dagen og købe billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet