Siddepladser frigivet til Lyngby-kampen
Se program og køb billet

Klubben

Billetsalget til Lyngby-kampen er åbnet

Vi har allerede spillet to kampe i Europa League i år, og inden længe genoptager vi også 3F Superliga, når Lyngby Boldklub gæster MCH Arena søndag den 16. februar. Billetsalget til den kamp er netop startet.

03/02/25
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

Europa League er i fuld gang, og efter to kampe i januar er vi videre til playoff-knockoutrunden, hvor vi møder Real Sociedad torsdag den 13. februar kl. 18.45 på MCH Arena. BilletFlex’ere kan trække billet til den kamp i morgen tirsdag den 4. februar kl. 10.00, mens det åbne billetsalg starter torsdag den 6. februar kl. 10.00.

Herefter skal vi også i gang med 3F Superliga igen, og det sker søndag den 16. februar kl. 18.00 på MCH Arena, når Lyngby Boldklub kommer på besøg til en kamp, hvor der atter er vigtige point på spil.

Billetsalget til den kamp er netop skudt i gang.

Sæsonkort og BilletFlex

Alle sæsonkort er naturligvis gældende til kampen på helt almindelig vis. Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.

Alle med BilletFlex skal som altid trække billet til kampen. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampen, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.

Fuld gang i 3F Fanzonen

Som altid er 3F Fanzonen bag Faxe Kondi-tribunen åben til kampen. Vi åbner tre timer før kampstart, og alle med billet eller sæsonkort er velkommen til at kigge forbi fanzonen, hvor der vil være musik og underholdning frem mod kampstart.

Se program for 3F Fanzonen til kampen via linket nedenfor.

Se program og køb billet