Førsteholdet

De startende 11 hjemme mod AGF

Jens-Lys Cajuste starter inde for første gang i sæsonen, når det om en time gælder opgøret mod AGF. Se hele opstillingen her.

03/10/21
Jens Risom
Foto: Daniel Stentz

For 54. gang i historien og for første gang i denne sæson møder FC Midtjylland og AGF hinanden. Det sker på et udsolgt MCH Arena, som lægger græs til opgøret mellem de to formstærke mandskaber.

Der er en enkelt ændring blandt Bo Henriksens startende 11, idet Evander, der er i karantæne, erstattes af Jens-Lys Cajuste. Det er den svenske midtbanespillers første start i denne sæson, og du kan høre nærmere fra ham inden dagens kamp.

Fit Cajuste ser frem til AGF-kampen

Start XI

Elias Olafsson, Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko, Juninho, Joel Andersson, Paulinho, Raphael Oneydika, Jens-Lys Cajuste, Gustav Isaksen, Pione Sisto, Junior Brumado.

Bænken

Jonas Lössl, Daniel Høegh, Dion Cools, Nikolas Dyhr, Charles, Victor Lind, Marrony.

Følg FCM – AGF

Der er kampstart kl. 16.00 mellem FC Midtjylland og AGF på et udsolgt MCH Arena. Hvis du ikke har billet til kampen, kan du se den direkte på Canal 9 og Discovery+ eller følge opgøret i tekst via FC Midtjyllands Twitter.

Som altid skal der lyde en anbefaling om at følge med i FCM-appen under kampen. Her får du masser af fodboldindsigt med live-statistikker såsom Expected Goals, Heat- og Touch Maps for samtlige spillere.

Du kan downloade FCM-appen nedenfor i enten App Store eller Google Play.

App StoreGoogle Play