Snart bliver Pharrell Kristiansen en del af det midtjyske akademi, når han til sommer fylder 16 år og skifter til FC Midtjylland fra BK Olympic.
– Jeg er glad for at kunne skrive under med FC Midtjylland og dermed tage det næste skridt i min karriere. Klubben har behandlet mig godt, og har givet mig gode muligheder allerede. Jeg ser frem til at udvikle mig både som spiller og som person gennem min tid i klubben, fortæller han og tilføjer:
– Jeg vil beskrive mig selv som en hurtig og teknisk spiller, som kan være farlig i angrebsspillet. Jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt, udvikle mig og gøre alt det, der skal til for at blive en del af holdet.
Snart skal han finde sig til rette i det midtjyske.
– Jeg glæder mig til at komme i gang og få en min hverdag i Midtjylland. Mit langsigtede mål er uden tvivl at få debut på førsteholdet, men først og fremmest er det at blive en integreret del af klubben, når jeg starter, siger Pharrell Kristiansen.
Tydelige kvaliteter
FC Midtjylland har allerede et godt kendskab til den unge kantspiller, da han var en del af U17-holdets tur til Brasilien, hvor de deltog i den internationale træningsturnering, Bull’s Cup.
U17 hjemvendt fra Brasilien: Mere sultne end nogensinde før
– Pharrell er en spiller, vi har fulgt over tid, fordi han har et offensivt udtryk, hvor han tør tage initiativ og udfordre direkte mod sin modstander. Han er især tydelig i sit 1v1-spil, hvor han både kan drive bolden frem og skabe ubalance i modstanderens organisation.
– Det er en spiller, der arbejder i høj fart og med en tydelig vilje til at påvirke spillet i den sidste tredjedel, og det bliver interessant at følge hans videre udvikling hos os, lyder det fra fodbolddirektør Jacob Larsen.
