Ekstra siddepladser frigivet
Køb billet til FCN-kampen her

Førsteholdet

FCM kan få ukrainsk eller østrigsk modstand i CL-playoff

Tirsdag middag blev der trukket lod til Champions League-kvalifikationens playoff-runde. Her blev vinderen af FC Midtjylland og SL Benfica parret med vinderen af FC Dynamo Kyiv og SK Sturm Graz.

02/08/22
Christian Rothausen
Foto: Getty Images

FCM møder tirsdag aften portugisiske Benfica i første af to opgør i 3. runde af Champions League-kvalifikationen.

Sviatchenko vil sikre spænding før returopgør

Formår midtjyderne at slå det portugisiske storhold ud over to kampe, venter der modstand fra enten ukrainske FC Dynamo Kyiv eller østrigske SK Sturm Graz.

Det blev officielt under dagens lodtrækning i schweiziske Nyon, hvor FCM havde mulighed for at trække enten FC Dynamo Kyiv/SK Sturm Graz eller AS Monaco FC/PSV Eindhoven.

Op af bowlen kom altså førstnævnte. De potentielle opgør finder sted den 16./17. august med returopgør den 23./24. august.

Men først skal FCM forbi Benfica, hvor første opgør finder sted i aften kl. 21.00 på Estádio da Luz i Lissabon. Ender FCM med at ryge ud til portugiserne, er holdet allerede sikret deltagelse i Europa League-gruppespillet.

Skaf billet mod Benfica

Den 9. august tager FCM imod portugisiske SL Benfica på Cepheus Park i Randers. Selvom kampen ikke bliver spillet på det sædvanlige MCH Arena, har drengene brug for al den støtte, de kan få, i jagten på videre avancement i Champions League-kvalifikationen.

Fredag blev billetterne sat til salg, og du kan nu skaffe dig adgang til det vigtige europæiske opgør.

Se billetinfo