Førsteholdet

Offensivt stortalent tager et år i FC Fredericia

FC Midtjylland lejer den 19-årige offensivspiller Frederik Heiselberg ud til FC Fredericia indtil sommeren 2023.

16/07/22
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Frederik Heiselberg gjorde en god figur på FCM’s træningslejr i Holland/Belgien, hvor det både blev til mål i den interne træningskamp samt mod belgiske R.W.D. Molenbeek.

Nu tager den unge offensivspiller et år i 1. division hos FC Fredericia, hvor han skal tilspille sig erfaring på seniorniveau. Lejeaftalen løber frem til den 30. juni 2023.

– Vi har et godt samarbejde med FC Fredericia og er sikre på, at Heiselberg kan komme ned og blive udviklet samt få den nødvendige seniorerfaring. Vi ved, at han har niveauet til at være en profil i 1. division. Her i FCM er vi overbeviste om, at Heiselberg efterfølgende vil slå igennem hos os og blive en profil i 3F Superliga, ligesom vi har set det med Elias Olafsson og Raphael Onyedika, siger sportschef Svend Graversen.

Raphael Onyedika om overgangen til seniorfodbold

Hovedpersonen selv fortæller således om den kommende sæsons lejeophold:

– Jeg mangler at spille en masse seniorkampe, og det føler jeg, der er god mulighed for at få hernede i FC Fredericia. Det er fantastisk for min udvikling, at jeg får muligheden for at få en hel sæson med masser af spilletid og muligheden for at slå igennem på seniorniveau, siger Frederik Heiselberg.

FCM har allerede lejet den 21-årige målmand, Valdemar Birksø, samt den 21-årige forsvarsspiller, Oliver Olsen, ud til FC Fredericia for den kommende sæson.

FC Fredericia skyder sin sæson i gang den 23. juli, når holdet gæster Nykøbing FC. Forinden da spillede holdet fredag en træningskamp mod Vendsyssel FF, hvor netop Frederik Heiselberg kom på måltavlen.

Ny hjemmebanetrøje

Torsdag blev den nye hjemmebanetrøje offentliggjort. Det er en trøje, der markerer jagten på nye titler og store oplevelser. Trøjen er i sit design æstetisk og simpel og på flere måder en stor kontrast til hjemmebanetrøjen fra seneste sæson, hvor der var mange og markante detaljer.

Køb trøjen på Ulveshoppen.dk