Førsteholdet

Reaktioner efter generobring af førstepladsen

FC Midtjylland er tilbage på 1. pladsen i 3F Superliga efter en hårdt tilkæmpet sejr i Randers. Få friske reaktioner fra Thomas Thomasberg, Oliver Sørensen og Mads Bech her.

11/03/24
Christian Rothausen
Foto: Getty Images

FCM har ikke tabt til Randers siden 2012, og sådan bliver det ved med at være efter mandagens 0-1-sejr på Cepheus Park.

Tre vigtige point, der luner i tabellen, og bringer Thomas Thomasbergs tropper tilbage på 1. pladsen i landets bedste fodboldrække.

Netop Thomasberg, samt matchvinder Oliver Sørensen og forsvarskrumtap Mads Bech sætter ord på de tre hårdt tilkæmpede point nedenfor.

Thomas Thomasberg: – Det var en grim sejr. Banen gjorde det svært for begge hold, og der var nogle ting i vores clearinger, som gav Randers for mange chancer. Vi kom til at reagere for meget på tingene. Jeg står med en følelse af, at der er plads til forbedringer, men samtidig vidner det om klasse at kunne vinde sådan en kamp her med 1-0.

Mads Bech: – Det her er tre dejlige point under nogle svære betingelser. Det var ikke særlig kønt, men det skal også til nogle gange. I dag blev den kriget hjem, der var endnu et clean sheet, og det giver noget selvtillid. Lige nu er alle point vigtige for at holde sig varm i den topstrid, der er.

Oliver Sørensen: – Vi får fightet den hjem, og det er sådan nogle kampe her, der i sidste ende kan vinde mesterskaber. Det var ikke vores bedste kamp, og vi var ikke gode nok på bolden. Men vi får sejren, og nu handler det om at blive klar til den næste kamp, hvor vi igen skal have tre point.

Nu venter Vejle

Oven på mandagens ser holdet nu frem imod en uge på træningsbanen, inden Vejle Boldklub gæster MCH Arena på søndag kl. 17.00 i Grundspillets sidste opgør.

Der er allerede udsolgt til kampen, men du kan løbende holde øje med billetbanken, hvor der vil komme ledige pladser, såfremt folk, som ikke har mulighed for at se opgøret, frigiver deres billeter.

Billetinfo FCM – VB