På torsdag kl. 18.00 gælder det returkampen i 3. kvalifikationsrunde til Europa League mod norske Fredrikstad FK.
Vi sikrede os en 3-1-sejr i første opgør i Norge, og torsdag skal arbejdet gøres færdigt på MCH Arena, så vi kan sikre os det videre avancement og dermed booke en plads i playoff-runden.
Der var ikke mange siddepladser tilbage, men vi har netop fået mulighed for at frigive ekstra siddepladser på Scan Global-tribunen. Har du derfor ikke fået købt billet endnu, kan du altså sikre dig en siddeplads.
Fuld gang i 3F Fanzonen
Som altid kan du blive helt klar til kamp i 3F Fanzonen. En DJ sørger for musikken, du kan købe stadionplatter, burgere, pizza og durums, der er aktiviteter for både børn og voksne, og så siger vejrudsigten 24 grader – fremragende fodboldvejr. Kom derfor i 3F Fanzonen fra kl. 15.00, så du kan blive helt klar til kampstart.
Husk at frigive din plads
Har du sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart. Gør du det, får du samtidig registreret et fremmøde, selvom du ikke selv kan komme til kampen.
På den måde hjælper du som sæsonkortholder med at fylde MCH Arena, ligesom de fans, som ellers er gået forgæves efter billetter, nu alligevel kan få mulighed for at komme til kampen.
På forhånd tak for hjælpen.